Vi anbefaler for voksne

Få styr på brikkerne på brættet

Kan du ikke helt huske, hvordan man spiller skak? Eller har du altid tænkt, at du burde lære det?

Af Anna Cecilie Bjørklund

Så er det måske nu du skal dykke ned i det. 

Vi har masser af gode bøger på biblioteket, som kan hjælpe dig i gang, så du også kan få mulighed for at fordybe dig i det flere hundrede år gamle spil. 

Jeg er selv blevet vild med skak, og det føles som god hjernegymnastik, når man skal tænke flere træk frem i spillet. Jeg vil varmt anbefale "Bogen om skak", hvis du gerne vil have en introduktion til spillet. 

Og så er der en unik mulighed for at komme i gang med spillet onsdag den 2. september på biblioteket, når vi får besøg af skakspiller og -underviser Lasse Sonne til workshoppen "Skak for begyndere".