Fra Gorm den Gamle til Margrethe den Gamle

Fra Gorm den Gamle - til Margrethe den Gamle

”De dybeste rødder”

1. Gorm den Gamle, født mellem 908 og 919, død 958/59, vel i Jelling ved Vejle, mellem 40 og 50 år gammel! Gift – vel i 830’erne – med Tyra Danebod (af ukendt herkomst), død før 958, da Gorm lod sætte den lille Jellingsten efter hendes død. Dansk konge, sikkert blot over dele af Jylland. Han blev begravet i den nordligste af højene i Jelling, senere flyttet ind i kirken, Hans knogler bestemmer hans alder, og træ fra højens gravkammer hans dødsår.

2. Harald Blaatand, født omkring 935-40, død 986/87 efter stridigheder med sønnen Svend. Harald var dansk konge, lod sig døbe i 960’erne, hævdede på den store Jellingsten, som han lod sætte efter forældrene, at han samlede sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne, Han udbyggede anlægget i Jelling og i hans sidste år byggedes bl.a. den store Ravningbro syd for Jelling og ”Trælleborgerne” Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense og Trælleborg på Sjælland. Han var vist gift flere gange, Bl.a. Tove, datter af den slaviske obotriterfyrste Mistivoj, men om hun var mor til sønnen Svend vides ikke.

3. Svend Tveskæg, født omkr. 960, død 1014, dansk konge, erobrede England 1013, men døde straks efter, far til Estrid der var datter af den svenske kong Erik Sejersæls enke, en polskfødt fyrstedatter, der i Skandinavien blev benævnt Gunhild.

4. Estrid Svendsdatter. Gift omkr. 1015 med den angelsaksiskfødte Ulf Jarl, som Estrids bror, den dansk-engelske konge Knud den Store, lod dræbe i kirken i Roskilde ca. 1026.

5. Svend Estridsen, født ca. 1019, død 1074, konge af Danmark fra 1047. Blandt hans uægte fødte sønner var:

6. Erik Ejegod, født ca. 1056, død 1103 på Cypern på pilgrimsrejse mod Jerusalem, hvortil hans enke Bodil fortsatte, men døde på Oliebjerget. Erik blev konge af Danmark 1095. Dronning Bodil var af jysk stormandsslægt og skal på den mødrene side være efterkommer af norske jarler

7. Knud Lavard, født ca. 1096, død1132 i Haraldsted på Sjælland af fætteren Magnus Nielsen. Knud var sønderjysk grænsejarl i Slesvig fra 115 og knes (fyrste) over de slaviske obotriter øst for den nuværende Lübeck. Knud blev helgenkåret 1169 og begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted, hvor også hans nærmeste efterkommere ligger begravet, - Knud blev gift ca. 1116 med den russiskfødte Ingeborg, datter af storfyrste Mstisoav I (Harald) af Kiew og Christine af Sverige. Ingeborg lod 1131 sin søn opkalde efter sin egen farfar, storfyrst Vladimir II Monomachos, død 1125 i Kiew.

8. Valdemar I den store, født 1131, død 1182, dansk enekonge fra 1157, udbyggede Dannevirke med Valdemarsmuren af teglsten, et af de allerældste bygningsværker i Danmark af dette materiale. Gift 1157 med den russiskfødte Sofie, hvis polskfødte mor tidligere havde været gift med Magnus Nielsen, Valdemars fars morder!

9. Valdemar II Sejr, født 19. juli 1170 i Vordingborg - død 25. april 1241 Vordingborg, Konge af Danmark fra 1202, landets mest berømte middelalderkonge, der erobrede bl.a Estland 1219 og gav Jyske Lov 1241. Med Berengária af Portugal som var det tiende barn af den portugisiske kone Sancho 1. Hun beskrives som smuk men ond. I Sct. Bendts kirke i Ringsted kan man se en afstøbning af hendes kranie og hendes smukke fletning, der blev fundet i hendes grav i 1855. Hun døde i barselseng, men nåede at føde fire børn, hvoraf de tre var drenge der alle nåede at blive konger af Danmark. (Christoffer 1. Erik Plovpenning, Abel af Danmark, Sofia af Danmark).

10. Christoffer 1., født 1219 – død 29. maj 1259 I Ribe, da hans bror Abel døde og Abels søn Valdemar var på vej hjem til Danmark blev han arresteret af ærkebiskoppen af Köln og inden Valdemar nåede Danmark, var Christoffer blevet udråbt til konge. Det gav grunden til en strid mellem den ældre og den yngre del af kongehuset som varede i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lunds domkirke juledag 1252. Christoffer blev gift med Margrethe Sambiria (Sprænghest), datter af Fyrst Sambor af Pommeren. Efter rygter skulle Christoffer være blevet myrdet af Abbed Amfast fra Ryd kloster.

11. Erik Klipping, født 1249 på Lolland – død 22.november 1286 i Finderup. Erik Klipping blev myrdet af ukendte gerningsmænd i Finderup Lade. Erik blev kronet som konge af Danmark som 10-årig, da han far Christoffer døde. Indtil Erik blev myndig var det moderen Margrete Springhest, der stod for formynderskabet. Erik Klipping var den første danske konge, som undertegnede en håndfæstning, en skriftlig forpligtelse, der fastlagde magtforholdet mellem kongen og stormændene. Navnet ”Klipping” er lidt ubestemt, hvor det stammer fra, men en historie går på at hans navn skal betegnes som ”forføreren”, idet han skulle havde krænket marsk Stigs hustru. En anden historie går på at han lod klippe noget af mynterne så de blev kantede. Erik blev gift med Agnes og sammen fik de fem børn. Erik Menved overtog den danske trone efter sin far, men blev fordrevet af sin bror Christoffer 2. Datteren Margrethe blev gift med Birger Magnusson af Sverige, der senere blev konge. Datteren Regitse/Richicia ægtede fyrst Niels af Werle, hvorfra Kong Christian 1. stammer fra.

12. Richicia Eriksdatter født omkring 1275 – død 1308 Mecklenburg. (Prinsesse af Danmark) Det er ikke meget man ved om Richicia Eriksdatter. Hun blev som meget ung bestemt til brud for fyrst Nicolaus af Werle pga. noget arvegods, der skulle bringes i orden. Hun blev sendt til Mercklenburg for at blive opdraget i klostret Doberan, her stod hun i nært forhold til sin farmor, Dronning Margrethe.  I ægteskabet med Nicolaus fik hun to børn; sønnen Johan og datteren Sophia.

13. Sophie Niclausdatter af Werle, født 1298 Mecklenburg - død efter 6. december 1339, (Fyrstinde af Werle) Sophie var søster til Kong Erik Menved af Danmark som i 1310 forlovede Sophie til Hertug Erik Magnusson af Södermanland i Sverige. Sophie blev sendt til Sverige men han giftede sig i 1312 i stedet med Ingebjørg Håkonsdotter af Norge. Offentligt udmeldte Erik Menved at Sophie ikke var skyld i den afbrudte forlovelse og hun vendte derefter tilbage til Werle. I 1315 efter pavelig dispensation af 1325 blev hun gift med grev Gerhard 3. af Holsten (den kullede greve som blev dræbt i 1340. Sophie blev p.g.a dette giftermål stammoder til ”Huset Oldenborg”. Gerhard og Sophie fik tre børn. Henrik 2 af Holsten, Niklaus af Holsten og Elisabeth af Holsten, der var forlovet med Kong Håkon Magnusson af Norge og Sverige.

14. Heinrich 2. af. Holsten (også kaldet JernHenrik), født ca. 1320 Holsten – død ca. 1385 Holsten. Heinrich var greve af Holsten og søn af grev Gerhard den Store, der blev myrdet i 1340. Heinrich indgik forlig med Valdemar Atterdag og Heinrichs to mindre brødre Klaus og Adolf blev panteherrer i Sønderjylland og på Fyn. I 1366 søgte han pavens tilladelse til en rejse til det Hellige Land. Heinrich giftede sig med Mechthild til Lippe (1363/1665) og anden gang med 1366/1374 med Ingeborg af Mecklenburg. Parret fik fire børn. Gerhard 6. af Holsten, Sophie, Albrekt 2. af Holsten, og Henrik 3. af Holsten.

15. Gerhard af Holsten, født ca. 1398 i Holsten – død 4.-5. august 1404 i Holsten, greve af Holsten, faldt i Süder-Hamme i Ditmarsken efter han forsøgte at underlægge sig broderens landområde – desværre vovede han sig for langt ind i fjendens område og faldt. Gerhard giftede sig i 1391 med Katharina af Braunschweig-Lüneburg, Parret fik fem børn, Ingeborg (som blev abbedisse i Vadstena Kloster), Henrik 4. af Holsten, Hedvig af Holsten, Adolf 8. af Holsten samt Gerhard 7. af Holsten.

16. Hedvig af Holstein, født 1499 Holsten – død 1436 blev først gift med Balthasar, og dernæst gift i 1423 med Didrik den Lykkelige (1390-1440), med hvem hun fik fire børn (Christian 1, Moritz 4, Adelheid og Gerhard 6, der alle blev opdraget af Hedvigs bror Adolf af Slesvig, idet forældrene var døde inden de blev voksne). Hedvig var grevinde af Oldenburg.

17. Christian 1.  født februar 1426 i Oldenburg, Tyskland - død 21. maj 1481 på Københavns Slot og begravet i Roskilde Domkirke (Kong Christian 1.) Christian blev på sin morbrors vegne anbefalet til at blive Danmarks konge. Efter også at være blevet konge over Norge i 1450 og konge over Sverige i 1457, genoprettede han Kalmar-unionen. Efter morbroderens død i 1460 bliver han hyldet som hertug af Slesvig og greve af Holsten, mod at de to lande skulle blive sammen for evigt. I 1463 løsrev Sverige sig og efter et forsøg på generobring endte dette med et nederlag i Slaget ved Brunkebjerg i 1471. Derefter tog han på rejse til Pave Sixtus 4 i Rom, som gav tilladelse til at Christian kunne oprette og bygge Københavns Universitet i 1479. Rigsrådene udfærdigede en håndfæstning om at ingen udlændinge måtte tiltræde rigsrådet eller måtte få len, men denne håndfæstning nåede aldrig at blive underskrevet, idet rigsrådene nåede enighed med Christian. Christian giftede sig med Christoffer af Bayerns enke i 1449, Dorothea af Brandenburg. Parret fik fem børn, hvoraf de to døde som små (Oluf, Knud, Hans Konge af Danmark, Norge og Sverige, Margrete gift med Kong Jakob 3. af Skotland, Frederik Konge af Danmark og Norge).

18. Frederik 1. født 7. oktober 1471 Haderslevhus – død 10. april 1533 Gottorp Slot, Slesvig. Frederik var ikke udset til at skulle være konge, idet han var andenyngste søn efter Christian 1. Det var hans bror Hans derimod. Hans blev konge efter faderens død og Frederik blev hertug over Sønderjylland, Lolland, Falster og Møn. Da Hans døde, var det hans søn Christian 2., der overtog tronen efter sin far Kong Hans. Norge anerkendte også Frederik som konge, men her måtte der laves en særlig håndfæstning, der anerkendte Norge som valgrige. Christian 2. forlod Danmark sammen med sin hustru Elisabeth og flygtede til Holland. Kong Frederik 1. fik dog bøndernes tillid, idet han ændrede fæsteloven til at en fæstebonde måtte ikke sættes ud af sin gård, så længe de opfyldte fæstevilkårene og var godsejeren ”hørig og lydig”. Det betød at begge parter var forpligtiget til at respektere fæsteaftalen. Frederik havde i håndfæstningen lovet at værne om den katolske kirke, men han fik indført religionsfrihed for lutheranere i Danmark. Frederik lod sin søn Christian 3. gifte sig med den lutheranske Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Frederik 1. blev gift med Anna af Brandenburg og med hende fik han to børn, og med Sophie af Pommern fik han syv børn. Frederiks 1, ældste og første søn Christian blev udnævnt til ny konge.

19. Christian 3. født 12. august 1503 Gottorp Slot Slesvig – død 1. januar 1559 Koldinghus (Kong Christian 3) I Christian 3 regeringstid bliver reformationen i Danmark gennemført. Christian overværede rigsdagen i Worms, hvor Luthers optræden gjorde et uudsletteligt indtryk på ham og blev af stor betydning for fremtiden. I 1525 giftede han sig med den kun 15-årige Dorothea, datter af Magnus af Sachsen-Lauenborg. Grevens Fejde var med til at spille en rolle til at Christian 3. blev konge. Christian og hans rådsmænd besluttede sig for at fængsle de katolske biskopper, hvilket blev iværksat på kongens fødselsdag den 12. august. Denne dag blev alt bispegods og bispetiender samt klostergods inddraget, men kirken i alt væsentlighed beholdt sit gods. Den konfiskerede formue blev brugt til at betale gælden til den store hær af landsknægte. Dermed var reformationen gennemført og Martin Luther sendte sin lykønskning til kongen. Samme dag udstedte kongen sin håndfæstning men hvor mange af de gamle bestemmelser var udeladt. Kong Christian 3. fik straks sin søn erkendt som sin efterfølger. Christian og Dorothea fik fem børn hvoraf Frederik var den ældste søn.

20. Frederik 2. født 1. juli 1534 Haderslevhus - død 4. april 1566 Antvorskov Kloster. Frederik var krigerisk, optændt af ære og national stolthed. Han interesserede sig meget for jagt, ridning, arkitektur og var god ven og støtte af den berømte astronom Tycho Brahe. Frederik var manden der anlagde de egentlige ”Kongeveje”. Frederik 2. giftede sig med sin 13-årige kusine Sophie af Mecklenburg, der var datter af hans faster Elisabeth af Danmark og Ulrik 3. af Mecklenburg-Gütstrow. Vielsen fandt sted 20. juli 1572. Parret var lykkelige sammen og de fik syv børn hvoraf den ældste søn fulgte sin far som tronarving.

21. Christian 4. født 2. april 1577 Frederiksborg Slot – død 28. februar 1648 Rosenborg Slot. Christian fik en meget streng religiøs opvækst som barn. Christian var kun 11 år gammel, da han far Frederik 2. dør og således umyndig. 19 år gammel underskrev Christian sin håndfæstning, der var en tro kopi af faderens fra 1559 og i 1596 fandt kroningen sted i Vor Frue Kirke i København. Kroningsfesten blev den største kroningsfest i Danmarkshistorien. I 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg med hvem han fik seks børn, deriblandt tronfølgeren Christian 6. Med et antal andre elskerinder fik han tilsammen med disse ca. 17 børn udenfor ægteskabet, hvor af de 8 børn døde som små. Kongens regeringstid blev stærkt præget af de europæiske konflikter, der kulminerede i Trediveårskrigen i 1618-48. Danmarks aktive deltagelse i denne konflikt og kongens nederlag ved Lutter am Barenberg 1626 til den katolske modstander blev begyndelsen til den nedgang og krisestemning, der kom til at sætte sit tydelige præg på resten af hans regeringstid. Christian 4. grundlagde en række byer, Christiania (Oslo), Christianopel i Blekinge, Christianstad, Christianshavn, Christiansand og Glückstadt og er kendt som bygherre for nogle af Københavns mest ikoniske byggerier, bl.a. Børsen og Rundetårn. Det var Christian 4., der indførte kirkebøger og folketællinger for at holde styr på, hvem der boede i sit rige, så han kunne indkræve de rigtige skatter af befolkningen.

22. Frederik 3. født 18. marts 1609 Haderslevhus – død 9. februar 1670 Københavns Slot. Som næstældste søn af Christian 4. kom han først efter den udvalgte Prins Christians død i 1647 i betragtning som tronfølger. Ved kongevalget i 1648 måtte han underskrive en overordentlig streng håndfæstning; men med stor taktisk dygtighed lykkedes det ham alligevel i 1660 at få afskaffet det gamle valgkongedømme til fordel for et arveligt, enevældigt styre, der bestod indtil 1848. En enevældig konge. I 1630-erne havde der været forhandlinger om et ægteskab mellem Frederik og dronning Kristina af Sverige, men de førte ikke til noget og i 1640 forlovede han sig med den 15-årige Sofie Amalie, datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg. Den 18. oktober 1643 stod deres bryllup. To stærke, vidt forskellige personligheder stod fra nu af ved hinandens side. Frederik 3. afholdsmand og dyrkede ikke elskerinder og havde kun et kendt uægte barn - Ulrik Frederik Gyldenløve fra før sit ægteskab med Sofie Amalie. Frederik og Sofie Amalie fik 8 børn sammen, hvoraf de to døde som små. Den ældste søn Christian efterfulgte Frederik 3. på tronen. Sønnen Jørgen blev i 1668 gift med prinsesse Anne af Storbritannien.

23. Christian 5. født 15. april 1646 Duborg Slot i Flensborg – død 25. august 1699 på Københavns Slot efter en jagt i Dyrehaven, hvor han blev sparket af en hjort og døde et par dage senere. I 1660, indførtes  enevælden. Christian 5. etablere kolonier i Afrika og Caribien som led i den danske trekantshandel. Han giftede sig den 25. juni 1667 på Nykøbing Slot på Falster med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, datter af landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel og Hedvig Sophie af Brandenburg. Fire år senere indkvarterede Christian 5. sin 16-årige officielle elskerinde Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn heriblandt Frederik 4., der efterfulgte sin far. Christian 5. fik med sin elskerinde fem børn, som han alle vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø. Øen som rigskansler Griffenfeld mistede, da han blev styrtet.

24. Frederik 4. født 11 oktober 1671 på Københavns Slot – død 12. oktober 1730 Odense Slot. I Frederik 4.s regeringstid udspillede sig det sidste store krigeriske opgør med Sverige - Den store nordiske Krig 1709-20. Kongen blev i 1695 gift med Louise af Mecklenburg. Frederik var sendt til Tyskland for at finde sig en hustru. Mens han var dernede, blev hans bror syg, og han måtte tage hjem. På hjemvejen besluttede han sig for at gifte sig med Louise. Frederik havde flere elskerinder og to gange lod han sig vie til venstre hånd. I 1703 hemmeligt med Elisabeth Helene von Vieregg og i 1712 åbenlyst med Anna Sophie Reventlow. Elisabeth døde året efter giftermålet i barselseng. Anna Sophie Reventlow mødte Frederik til et maskebal på Koldinghus i 1711, hvor hoffet opholdt sig under et udbrud af byldepest i København. Med grevinde Charlotte Helene von Schindel får han en datter i 1771. Han forelskede sig i hende, men Anna Sophies mor spærrede sin 18-årige datter inde på slægtsgården Clausholm for at undgå kongens tilnærmelser. Året efter lykkedes det kongen at bortføre Anna Sophie, og de blev gift samme dag. Dagen efter dronning Louises bisættelse i 1721, lod kongen sig ægtevie til Anna Sophie, der således blev ophøjet til dronning. Med Anna Sophie fik kongen seks børn. Men fem af børnene døde, før de fyldte to. Enkedronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist fra hoffet til Clausholm i Jylland. Sønnen Christian efterfulgte sin far som konge.

25. Christian 6. født 30. november 1699 Københavns Slot – død 6. august 1746 på Hirschholm Slot. Kongen var den første i den oldenborgske kongerække, i hvis regeringstid riget ikke var i krig. Den stærkt religiøse konge indførte i 1735 streng kirketugt, der forbød enhver forlystelse på helligdage, ligesom han i 1736 indførte konfirmationen med forudgående obligatoriske skolegang. Han indførte konfirmationen og rytterskolerne - forgængeren for folkeskolen. Han lod oprette tugt- og børnehuse for at bringe landets subsistensløse i nyttigt arbejde. Frederik 4. fik indført stavnsbåndet i 1733. Stavnsbåndet forbød mænd mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de var født på. Karle, der nægtede at overtage en anvist gård i fæste, kunne sendes til flerårig militær tjeneste ved et af de hvervede regimenter. Frederik 4. fik selv lov til at finde sig en hustru. Under en rejse gennem Europa fandt kronprinsen den tyske prinsesse Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, der var i tjeneste som hofdame hos den sachsisk-polske dronning Christiane Eberhardine på slottet Pretzsch i Sachsen. Sophie Magdalene stammede fra et lille, ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof. Hun havde 13 søskende og var et "dårligt" parti for Danmark. Men kongen gav sin tilladelse. Christian og Sophie Magdalene giftede sig den 7. august 1721 på slottet Pretzsch. Frederik og Christiane fik to børn Frederik og Louise.

26. Frederik 5. født 31. november 1723 Københavns Slot – død 14. januar 1766 på Christiansborg Slot. Frederik regerede i lighed med sin far i en fredsperiode. Økonomien var i fremgang, hvilket gav udtryk i udvidelsen af København med Frederiksstaden med de fire Amalienborg-palæer som centrum. Det meget pietistiske liv ved hoffet forsvandt da Frederik og Louise blev kongepar. Frederik havde megen livskraft og nåede at få en stor børneflok med flere kvinder. Frederik giftede sig med Louise af Storbritannien, som var datter af Kong Georg 2. af Storbritannien. Brylluppet stod i 1743 i København. Louise døde i barselsseng i december 1751 efter at havde født Frederik 5 børn, heraf den kommende skizofrene kong Christian 7. samt søsteren Louise Prinsesse af Hessen-Kassel. Efter Louises død giftede sig igen i 1752 i Fredensborg Slotskirke med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Med Juliane fik han en søn arveprins Frederik af Danmark, der i en årrække virkede som konge af Danmark, men han stod i skyggen af sin mor i alle sine leveår. Arveprins Frederik blev senere far til kong Christian 8. Juliane døde på Fredensborg Slot i 1796, 30 år efter sin mand Frederik. Frederik var ofte at finde på byens værtshuse samt på byens bordeller. Med sin elskerinde Marie Hansen (Madam Hansen) fik han fem uægte vedkendte børn. Det siges at han havde mange flere børn i byen med andre kvinder.

27. Louise født 30. januar 1750 Christiansborg Slot – død 12. januar 1831 Gottorp Slot (Prinsesse af Danmark og Norge) Hun var datter af Frederik 5. og hun blev gift med Landsgreve Karl af Hessen. Louise blev tituleret Landsgrevinde af Hessen-Kassel Hun boede størstedelen af sit liv på Gottorp Slot i Slesvig. Slottet Louiselund ved Slien er opkaldt efter hende. Karl og Louise fik seks børn bl.a. datteren Louise Karoline.

28. Louise Karoline født 28. september 1789 Gottorp Slot – død 13. marts 1867 Ballensted i Tyskland. (Prinsesse af Hessen-Kassel, Hertuginde af Slesvig-Holstein-Sønderborg-Glücksborg) Louise Karoline var gift med Vilhelm Poul Leopold af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg den 28. januar 1810, der som barn blev sendt til Danmark og fungerede som ritmester hos sin gudfar Frederik 6. Vilhelm og Louise Karoline blev gift ved et stille krigsbryllup i 1803 og de fik 10 børn sammen, heriblandt sønnen Christian 9. Louise Karoline blev stammoder til den Glückborgske slægtslinje.

29. Christian 9. født 8. april 1818 på Gottorp Slot, Slesvig – død 29. januar 1906 på Amalienborg Slot. Christian 9. blev den første konge af den Glückborgske sidelinje af den oldenborgske slægt og en fjern sidelinje af det danske kongehus. I 1852 blev han udset til tronarving, idet Frederik 7. ingen arvinger havde. Christians ældste bor Hertug Carl af Gluckborg giftede sig med daværende kong Frederik 6. yngste datter, prinsesse Wilhelmine. I 1838 repræsenterede Christian kong Frederik 6. til dronning Victorias kroning, i Westminster Abbey i London. Her bejlede han uden held, til den unge britiske dronning. I stedet forlovede han sig med sin halvkusine prinsesse Louise af Hessen-Kassel, brylluppet stod 26. maj 1842 på Amalienborg Slot i København. Efter brylluppet fik parret overdraget Det Gule Palæ i Amaliegade og hvor deres fem børn blev født og Christian Frederik Vilhelm Carl, blev den nye kronprins efter sin far Frederik 8. Først i 1863 blev Christian 9. konge af Danmark. Christian 9. blev senere kaldt for Europas svigerfar, idet det lykkedes ham at få alle sine børn gift, ind i de europæiske konge- og fyrstehuse.

30. Christian Frederik Vilhelm Carl (Kong Frederik 8) født 3. juni 1843 i Det Gule Palæ i Amaliegade i København - død 14. maj 19112 under et ophold i Hamborg hvor man fandt ham død på gaden. Kong Frederik 8. blev konge som 62-årig, efter at have været kronprins i 63 år. Under et ophold i England bejlede Frederik til Dronning Victorias datter, Prinsesse Helena af Storbritannien. Selvom hans følelser var gengældt modsatte dronning Victoria sig forbindelsen. I 1860 blev kronprins Frederik forlovet med den 17-årige Prinsesse Lovisa af Sverige og Norge, der var eneste barn af Kong Karl 15. af Sverige og Norge. Parret blev gift i Slotskirken på Stockholms Slot. Parret fik bolig i Frederik VIII Palæ på Amalienborg Slot og overtog Charlottenlund Slot som sommerbolig, det var her flere af de otte børn blev født. To af sønnerne - Christian 10. blev konge af Danmark og prins Carl blev den senere Kong Haakon 7. af Norge.

31. Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm født 26. september 1870 på Charlottenlund - død 20. april 1947 på Amalienborg. (Kong Christian 10) Christian 10. formåede trods kriser at fastholde og udbygge sin position som en nationalt samlende skikkelse, hvilket især fandt synligt udtryk i forbindelsen med Genforeningen i 1920, hvor han på sin hvide hest red over grænsen fra Sønderjylland til Danmark og i de mørke år under den tyske besættelse i 1945-45, hvor han hver dag red ud i København på sin hest og derfor blev kaldt for ”Rytterkongen”. Christian 10. blev gift med Hertuginde Alexandrine af Meckelnburg-Schwerin den 26. april 1898 i Cannes. Alexandrine var datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. Christian og Alexandrine fik to sønner, Frederik 9. samt arveprins Knud og fik tildelt Christian VIII’s palæ på Amalienborg samt Sorgenfri Slot som sommerresidens. Fra 1899 til 1902 blev Marselisborg Slot opført som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. villaen Klitgården ved Skagen.

32. Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg født 11. marts 1899 Sorgenfri Slot - død 14. januar 1972 Amalienborg Slot (Konge Frederik 9) Frederik modaniserede det kongehus vi i dag kender. Frederik elskede musik og søen.. Frederik forlovede sig i 1922 med sin halvkusine prinsesse Olga af Grækenland og Danmark datter af prins Nikolaos af Grækenland og Danmark og storfyrstinde Helena Vladimirovna af Rusland – men af ukendte årsager blev forlovelsen hævet få måneder senere. I stedet blev han i 1935 forlovet med prinsesse Ingrid af Sverige, datter af kronprins Gustav Adolf senere kong Gustav VI Adolf af Sverige og kronprinsesse Margaretha. Frederik og Ingrid blev gift i Storkyrkan i Stockholm og fik Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg som deres residens. Gråsten Slot blev indrettet til parrets sommerbolig som Dronning Ingrid kom til at holde særligt meget af. Frederik og Ingrid fik 3 børn, tre piger og den ældste datter Margrethe kom til verden i 1940 - syv dage efter den tyske besættelse. Københavnerne kunne under den tyske besættelse ofte møde kongeparret spadsere rundt i København med deres barnevogn og børn.

33. Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid født 16. april 1940 på Amalienborg Slot (Dronning Margrethe II) - Ifølge tronfølgerloven kunne piger ikke arve tronen efter sin far. Efter flere forhandlinger ændredes denne lov ved en folkeafstemning i 1953 og resultatet blev et stort ja til kvindelig tronfølge. Senere fik loven ligestilling så det var regentens ældste barn uanset køn der kan blive regent. Margrethe II deltog i forskellige studier både i Danmark, Frankrig og England. Hun tog filosofikum ved Københavns Universitet i 1960, efterfulgt af ærkæologi ved Girton College på Cambridge University fra 190-61, statskundskab ved Aarhus Universitet far 1961-63 samt forskellige studier ved Sorbonne i 1863 og ved London School of Economics i 1965. Under sit ophold i England traf hun den franske greve Henri-Mari-Jean-André de Laborde de Monpezat, der var legationssekretær ved den franske ambassade i London. Den 10. juni 1967 blev grev Henri og Margrethe gift i Holmens kirke. Henri fik titlen Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Henrik og Margrethe fik to sønner, Frederik og Joakim.