Om dette event
Twice colonized – film og talk om Grønland
Tag med biblioteket i Herlev Teaterbio, når vi viser den anmelderroste dokumentarfilm ”Twice colonized” fra 2023.
Filmen fortæller historien om den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter, som har dedikeret sit liv til kampen for inuit i hele Arktis.
Da en tragedie rammer blandt Aajus nærmeste, begiver hun sig ud på en personlig rejse for at konfrontere sin fortid og samtidig sikre oprindelige folks demokratiske ret og uafhængighed. Men er det muligt at ændre verden og hele sine egne sår på samme tid?
Filmen følger Aaju Peters arbejde i både Grønland, Danmark og i hendes nye hjemland Canada, hvor hun i dag er bosiddende, og hvorfra hun kæmper for oprindelige folks rettigheder på globalt plan.
Filmen introduceres af Sirí Paulsen, der har været med til at lave dele af filmen og arbejder som formidler ved Nordatlantens Brygge. Efter filmen er der mulighed for at stille spørgsmål.
Billetter koster 45 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben, 65 kr. for alle andre – og købes på forhånd her på hjemmesiden. Der kan ikke købes billetter i Teaterbio.
Meld dig ind i Biblioteksklubben med det samme og få rabatten, læs mere her: Bibliotekets klubber