
Læs og lyt til gode børnebøger hjemmefra
Tiden derhjemme kan måske godt blive lang, når man ikke kan komme i skole, børnehave, til fritidsaktiviteter og på biblioteket. Men I kan stadig læse og lytte en masse bøger derhjemme!
Her er inspiration til gode e- og lydbøger til hyggelæsningen derhjemme.
Læs på eReolen og ereolen GO!
Hele marts måned har vi sat antallet af lån på eReolen og børnenes digitale bibliotek, eReolen GO!, op fra seks til 100 e-bøger og 100 lydbøger.
Skulle I bruge alle lånene (!), så er der også en masse "blå titler", der ikke tæller med i kvoten. Find de blå titler på eReolen GO!
Bøger for hele familien
På eReolen kan man finde gode bøger til børn og unge til at lytte til eller læse sammen på en skærm.
Under fanerne E-bøger og Lydbøger findes menuen "Børn og unge". Herfra kan man let klikke sig videre til eventyr, højtlæsning, gys, humor og meget mere til forskellige aldersgrupper.
For de store, som læser selv
Lidt større børn og unge, der læser selv, kan bruge eReolen Go! Med app'en kan store børn og unge let browse mellem en masse e-bøger og lydbøger inden for forskellige genrer som gys, humor og fantasy.
På listen herunder anbefaler vi et udvalg af rigtig gode e-bøger og lydbøger. Der er både helt nye og kendte klassikere til de mindste, de største og dem midt i mellem.
God fornøjelse!
Oprindeligt skrevet af zm66, Københavns Biblioteker.