Meget mere Tour de France

Hver sommer afholdes det store cykelløb Tour de France, der betyder "Frankrig rundt".

I år 2021 er det løb nr. 108, der afholdes, siden løbet begyndte i 1903. Tour de France bliver kaldt verdens hårdeste cykelløb. 

Verdens største cykelløb

I år starter løbet i i Bretagne i Brest, der er en stor havneby, der ligger ud til atlanterhavet i Frankrig. I de sidste par år er Tour de France startet i nogle af de lande, hvorfra nogle af de deltagende ryttere kommer.

I 2021 skulle løbet have været startet i København, men starten i Danmark blev udskudt til 2022, netop fordi Danmarks værtsskab for de fire EM-kampe blev flyttet til 2021 grundet Corona.

Tour de France starter i år den 26. juni. Touren afsluttes, som i alle andre år, på Avenue des Champs-Élysées i Paris. Denne dag er en stor festdag både for cykelryttere, tilskuere og for alle os, der ser med hjemmefra. 

Kun krige har aflyst afholdelsen af Tour de France. I årene 1915-1918 under 1. Verdenskrig og under 2. Verdenskrig 1939 til 1945 blev Touren aflyst. I 2020 blev Touren udskudt grundet Corona.

Danskere med i Tour de France?

Danmark har været repræsenteret med cykelryttere gennem de fleste år af løbets historie.

Blandt de store danske cykelstjerner kan nævnes Bjarne Riis, der vandt Touren i 1996. Han blev kaldt "Ørnen" fra Herning, men desværre vidste det sig senere, at han havde taget doping.

En anden rytter er Michael Rasmussen, der blev kaldt "kyllingen". Han nåede at vinde den prikkede bjergtrøje og var tæt på at vinde Touren, men blev også taget for doping og måtte derfor forlade løbet.

Jesper Skibby har været med i Tour de France i 11 år og er nu træner for andre cykelryttere.

Den dygtigste af dem alle er unge Jakob Fuglsang, der i 2019 blev kørt i stilling til en podieplacering, men som desværre styrtede på 19. etape kun to dage før mål. Mon ikke vi får ham at se igen i år.

I Tourens historie har ca. 50 danskere stillet op til start: Nicki Sørensen, Brian Holm, Lars Bak, Bo Hamburger, Rolf Sørensen, Kim Andersen, Chris Anker Sørensen, Magnus Court, Michael Mørkøv m.fl. 

De store stjerner

I Tourens historie er der store ryttere, der har vundet løbet flere gange:

Jacques Anguetil f. 1934 i Frakring var en fantastisk enkelstarts-rytter. I 1956 kørte han 46.159 km. på en time. Jacques vandt Touren i 1957, 1961, 1962, 1963 og 1964. I 1961 var Jacques ikædt den gule trøje fra Tourens første til sidste etape.

Eddy Mercky f. 1945 i Belgien, er verdens mest vindende cykelrytter i landevejskørsel. Eddy har i sin karriere vundet 449 sejre. Hans kælenavn var "kannibalen". Eddy har vundet både bjergtrøjen og point-trøjen, som den eneste rytter nogensinde og i 1969, 1970, 1971, 1972 og 1974 vandt han selve Tour de France. 

Bernard Hinault f. 1954 i Frankrig blev kaldt "Grævlingen", fordi han "bed sig fast" i sine cykelmodstandere. Bernard havde et voldsomt temperament, men en kæmpe viljestyrke, og derfor var han en god bjergrytter og enkelstarts-rytter. Bernard vandt Tour de France i årene 1978, 1979, 1981, 1982 og 1985.

Den fjerde rytter Miguel Indurain f. 1964 i Spanien, var en fantastisk tempo-rytter og den mest skræmmende. Indurain havde et roligt temperament, og selvom Indurain var en tung mand, kunne han sagtens følge de lette bjergryttere på nedkørslerne i bjergene, hvor han viste stort mod. Indurain vandt Tour de France i 1991, 1992, 1993, 1994 og 1995. Indurain er den eneste rytter, der har vundet Tour de France fem gange i træk.

Den runde ost

Den allerførste vinder af Tour de France i 1903 var Maurice Garin f. 1871 i Italien. Garin vandt tre etaper og fik som præmie 6.075 franc (i nutidskroner ca. 1,4 millioner danske kroner). 

Garin var slidstærk og optrådte gerne i hvid uldtrøje eller jakke. Det gav ham tilnavnet "Den hvide bulldog". Garin blev også af aviserne kaldt "le petit ramoneur" (den lille skorstensfejer).

Maurice Garin var skorstensfejer i Lens, når han ikke cyklede. Maurice emigrerede til Frankrig. I Italien havde de levet under fattige kår. Faderen overlod Maurice til en skorstensfejer i Frankrig, der lige stod og skulle bruge et barn til det fine arbjede i skakterne. Maurices måndesløn dengang var en rund ost.

Præmien for at vinde Tour de France i 1903 på 6.075 franc var ham vel undt, da han trillede over målstregen i Paris. Maurice Garin blev kaldt "kongen" af Tour de France. Efter sejren i 1903 oplevede Maurice Garin en gylden periode. Garin optrådte i reklamer for alt fra cykler til tobak.

I 1904 stillede Maurice igen op til Touren. Det samme gjorde hans bror César. César Garin blev nr. 3 i løbet, men på grund af snyd blev de begge diskvalificeret og Maurice Garin fik to års karantæne. 

Maurice Garin stillede aldrig op i Tour de France igen, men købte i stedet en lille benzintank for de reklamepenge, han havde tjent.

På den lille tankstation i Lens i den nordlige del af Frankrig kunne franskmænd få fyldt deres Citoën og Renault op med benzin, uden de vidste, hvem den lille tankpasser i virkeligheden var.

Maurice Garin vendte aldrig tilbage til cykelløb, men forsvandt fra histoiren i benzinens dampe.

De hårde etaper

Tour de France består af 21 etaper. Etaperne er meget forskellige i sværhedsgrader. Mellem nogle af etaperne indgår også enkelte hviledage, hvor der ikke cykles.

På TV2.dk kan du følge etaperne for 2021 og se højderne på de mange stigninger, som cykelrytterne skal passere.

Det skaldede bjerg

De sværeste etaper er bjergene, hvor Touren oftes afgøres. Især tre bjerge er blevet benyttet i Tourens historie.

Bjerget Col du Tourmalet er 2.115 meter højt og ligger tæt på den spanske grænse. Det var på dette bjerg, at Bjarne Riis vandt sin bjergetape i 1996 og kom i den gule førertrøje.

Bjerget Alp d'Huez er 1.860 meter højt og er kendt for sine mange hårnålesving - i alt 21 af slagsen. Stigningerne på bjerget er mellem 8 - 14 %. I 1970'erne var der mange hollændere, der vandt etaperne på Alpe d'Huez, og derfor kaldes bjerget for "hollænderbjerget". Bjerget ligger i de franske alper.

Bjerget Mont Ventoux ligger i Povence. Det er 1.192 meter højt, og der er tre veje til toppen. Den øverste del af bjerget er en kalkstensørken, og derfor kaldes bjerget "Det skaldede bjerg". På "Det skaldede bjerg" kan det blæse utroligt kraftigt, og rytterne skal kæmpe en ekstra kamp for at komme til tops. På bjerget er der opsat en mindeplade for cykekrytteren Tom Simpson, der styrtede i døden i 1967.

Der har ikke altid været 21 etaper i Touren. I 1903 bestod turen af 5 etaper. I 1926 var Touren på 17 etaper, og disse var i gennemsnit på 332 km. I dag er etaperne sjældent over 225 km, og i 2021 er der 21 etaper.

I 1926 stillede 126 ryttere op til start, men kun 41 nåede i mål. Vinderen var Lucien Buysse fra Belgien. I 2021 deltager 184 ryttere fordelt på 24 hold. I de første mange år af Tour de France cyklede rytterne ikke på hold.

Trøjerne

Den der fører Tour de France er iklædt den eftertragtede gule førertrøje, og alle rytterne kæmper indædt om den. Den cykelrytter, der bærer den gule trøje på den sidste etape, har vundet Tour de France. Den gule trøje blev første gang brugt i 1909. Før indførelsen af den gule trøje, var den førende rytter iklædt et grønt armbind.

Hovedsponsoren for Tour de France i 1909 var sportsavisen L'Auto, som blev trykt på gult papir, og derfor skulle førertrøjen være gul.

Stifteren af Tour de France var Henri Desgrange, og derfor har alle førertrøjer i løbets historie været mærket med bogstaverne HD.

I løbet findes også en pointtrøje. Pointtrøjen er grøn. Det er de såkaldte sprintere, der slås om pointtrøjen. Den der får flest point i en spurt, må iklæde sig den grønne trøje.

Den såkaldte bjergtrøje er hvid med store røde prikker. Den cykelrytter, der klarer sig bedst i bjergene, må iklæde sig bjergtrøjen. 

Der er også ungdomsryttere i Tour de France, og de har naturligvis deres egen hvide tøje. Af ryttere under 26 år må den, der ligger bedst i den samlede stilling, iklæde sig den hvide trøje.

Den rytter der har angrebet mest i en etape, får et hvidt nummer på sin trøje. 

Familien

I min familie har de også holdt af at cykle, dog er der ingen, der har stillet op til Tour de France.

Min mormor og morfar cyklede Nordsjælland rundt på deres cykler - og med fire børn på cyklerne, indtil de selv fik cykler. De boede på Østerbro, men kunne sagtens tage en cykeltur en lørdag til Hillerød.

Min morfar var en mand med humor, og når de kom til Ølsted, blev der dækket op med et hvidt klæde, for så var det tid til turens øl og madpakker, der var smurt og medbragt hjemmefra.

Cykler var et godt transportmiddel til at komme rundt i København, men også på landet havde slægten cykler og selv i Sverige, var slægten stolt af deres tohjulede heste.

Cyklerne dengang var tunge, og der skulle trædes til for at komme frem. I dag vejer cykler næsten ingenting.

Min far har lappet mange af vores cykler, da jeg var barn, og jeg kan stadig huske lugten af hans lappegrej og hans sorte fingre, når kæden var hoppet af vores cykler. 

En ting er sikker... 

Jeg skal se så meget Tour de France, jeg kan komme til. Jeg sidder spændt og venter på at se, hvem går i udbrud og krydser fingre for, at der ikke sker massestyrt for de stakkels ryttere.

Men det bedste er, når kamerarene ruller, og vi får alle de mange historier om de franske slotte og egne i Frankrig, som cykelrytterne kører igennem. Det er så smukt og medrivende at se.

Rigitg god Tour de France.

Materialer
  • Bog

Riis

Af Bjarne Riis (2010)
Den tidligere cykelrytter, og nu ejer og skaber af Team Saxo Bank, Bjarne Riis (f. 1964), beretter om sit liv og de mange år i professionel cykelsport og om sejren i verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. Om dopingmisbrug, en kaotisk opvækst og det barske cykelmiljø
Læs mere
  • Bog

Riis

Af Bjarne Riis (2010)
  • Bog

Tour de France

Af Tommy Heisz (2018)
Læs mere
  • Bog

Tour de France

Af Tommy Heisz (2018)
  • Bog

Emmy - Tour de France Paris

Af Mette Finderup (2010)
Emmy glæder sig helt vildt til påskeferie i Paris med familien. Det bliver dog en tur med forviklinger og mange oplevelser, der ikke er lige efter turistguiden
Læs mere
  • Bog

Emmy - Tour de France Paris

Af Mette Finderup (2010)
  • Bog

Tour de France

Af Ole Bygbjerg (2019)
Læs mere
  • Bog

Tour de France

Af Ole Bygbjerg (2019)
  • Bog

Læs løbet : taktik for cykelryttere

Cykelryttere ved, at det ikke kun er fysisk styrke og en god kondition, der afgør, hvem der kommer først over målstregen. Taktik spiller også en stor rolle
Læs mere
  • Bog

Læs løbet : taktik for cykelryttere

  • Bog

Den sorte trøje

Under Tour de France sker uforklarlige sabotagehandlinger og mord. Marc Moreau er førende hjælperytter og bliver aktiv i efterforskningen. Efterhånden som klassementet forrykkes, skifter mistankerne, og Marc må granske sig selv og sine ambitioner for den gule trøje
Læs mere
  • Bog

Den sorte trøje

  • Bog

Verdensmester

Af Tommy Heisz (2020)
Læs mere
  • Bog

Verdensmester

Af Tommy Heisz (2020)
  • Bog

Tour de France : verdens hårdeste cykelløb

Af Joakim Jakobsen (2020)
Flot bog i stort format om etapecykelløbet Tour De Frances historie fra begyndelsen i 1903 og til seneste løb i 2020. Henvender sig især til kendere og fans af det berømte cykelløb
Læs mere
  • Bog

Tour de France : verdens hårdeste cyk...

Af Joakim Jakobsen (2020)
  • Bog

Jakob Fuglsang

Af Tommy Heisz (2018)
Læs mere
  • Bog

Jakob Fuglsang

Af Tommy Heisz (2018)
  • Artikel

Induráin, Miguel (1964-)

(2003)
Miguel Induráin is a professional bicycle racer of extraordinary talent. He has won the tour de France three times.
Læs mere
  • Artikel

Induráin, Miguel (1964-)

(2003)
  • Artikel

Induráin, Miguel (1964-)

(2011)
Miguel Induráin grew up working on a farm in the countryside of Spain. This early training paid off when it came time to begin his career in one of the most physically demanding sports in the world—long-distance bicycle racing. Despite early disappointments, Induráin kept working and eventually won the most important bicycle ...
Læs mere
  • Artikel

Induráin, Miguel (1964-)

(2011)