Herlev Bibliotek, Herlev Bygade, rød murstensbygning
Herlev Bibliotek, Herlev Bygade, rød murstensbygning

Herlev Kommunes kultur- og idrætsinstitutioner er lukket

Som følge af regeringens tiltag for at begrænse spredningen af corona-virus holder alle Herlev Kommunes kultur- og idrætsinstitutioner lukket – foreløbig til og med den 13. april 2020

Lukningen gælder også Herlev Bibliotek og Biblioteket Kilden.

Du kan altså ikke besøge biblioteket til og med mandag den 13. april.

Alle ansatte på biblioteket er sendt hjem, men du kan kontakte biblioteket pr. mail: post@herlevbibliotek. Du må dog forvente længere svartid.

Læs mere om alle lukninger i Herlev Kommune HER.

Afleveringer, reserveringer og gebyrer

Vi opfordrer til, at du ikke afleverer lånte bøger, musik med mere i bibliotekets postkasse, mens vi har lukket. Se bort fra eventuelle hjemkaldelser.

Skulle du have afleveret en bog eller andet i lukkeperioden, og lånetiden derfor bliver overskredet, vil du ikke skulle betale gebyr.
Oprettes et gebyr på din brugerprofil, sletter vi det, når vi igen har åbent.

De reserverede bøger, der allerede står og venter på dig, bliver stående, indtil vi åbner igen.

Det er fortsat muligt at reservere bøger til senere afhentning via herlevbibliotek.dk.

Du kan ikke reservere og bestille bøger via bibliotek.dk og app'en Biblioteket.

Aktiviteter og events

Alle vores aktiviteter er aflyst til og med den 30. april.

Har du købt billet til en aktivitet i lukkeperioden, kan du få dine penge igen.

Har du betalt online med dankort, tilbagefører vi automatisk beløbet. Har du betalt kontant, skal du (når vi igen har åbent) møde op på biblioteket for at få dine penge refunderet. 

Brug biblioteket hjemmefra

Du kan stadig bruge biblioteket, selvom vi har lukket. Læs HER vores guide til e-bøger, online magasiner, film på nettet med mere.

Helt ekstraordinært kan du som borger i Herlev Kommune i hele marts og april måned blandt andet låne 100 lydbøger plus 100 e-bøger om måneden på eReolen og eReolen Go.

 Som følge af regeringens tiltag for at begrænse spredningen af corona-virus holder alle Herlev Kommunes kultur- og idrætsinstitutioner lukket. Reglerne om ikke at samles mere end 10 personer gælder også idrætsanlæg, boldbaner mm.