Leg i lyslaboratorium

23.01.23
Gå på opdagelse i lyslaboratoriet på Herlev Bibliotek. Her kan både børn og voksne eksperimentere og lære om blandt andet lys, skygger og farver

Lys er temaet for Herlev Biblioteks aktiviteter i første halvår af 2023.
Oplev frem til sommer selv lyset i vores lyslaboratorium:

Lys og farver

I lyslaboratioriet kan du blandt andet lære om, hvordan lys er en slags energi og består af alle regnbuens farver.

I laboratoriet kan du prøve at lyse gennem en prisme og se, hvordan lyset spalter sig og bliver til en regnbue.
Du kan også se, hvordan alle farver bliver til hvid, når man blander dem, for eksempel ved at spinne en snurretop. 

Lys og skygger

Når lys rammer et objekt, kastes der også en skygge. Der er ikke skygger, når det er mørkt, de kan nemlig kun findes, hvor der er lys.

I laboratoriet kan du både eksperimentere med at lave skyggebilleder og forsøge at gøre en figur tredimensionel ved at tegne skygger på den.

Lys i lamper

En helt anden måde at tale om lys på er via farvetemperatur (Kelvin) og lysstyrke (Lumens), som vi bruger om for eksempel lyspærer.
I laboratoratiet kan du blive klogere på, hvad de to ting betyder, når du skal vælge pære til din lampe derhjemme.  

Aktiviteter og eksperimenter

I laboratioriet vil der være bøger, hvor du kan lære meget mere om lys og finde inspiration til endnu flere eksperimenter, du kan lave derhjemme.

Der vil også løbende være nye eksperimenter, du kan prøve selv, og aktiviteter for store og små faciliteret af biblioteket.

Blandt andet kan børn lave uroer inspireret af det lys-kunstværk, vi har på biblioteket denne sæson. Det er den 18. marts og kræver tilmelding, læs mere her

""
 

""

""

""
""

Materialer
  • Bog

De små forsker : forsøg med vand, luft, sollys, hud og mad

27 forsøg som børn og voksne kan lave sammen
Læs mere
  • Bog

De små forsker : forsøg med vand, luf...

  • Billedbog

Ole Rømer - med lysets hast

Billedbog om en af Danmarks store videnskabsmænd Ole Rømer, som fra helt lille var interesseret i rummet. En bog for nysgerrige børn mellem 5 og 7 år
Læs mere
  • Billedbog

Ole Rømer - med lysets hast

  • Bog

Lys

Lys får vi fra solen. Det giver energi og varme. Og det får planterne til at gro. Uden lys ville der slet ikke være liv på jorden. Læs mere om lys i denne bog for børn mellem 8 og 10 år
Læs mere
  • Bog

Lys

Julie Østergaard, Jakob Lund Pedersen: Lene Hau stopper lyset
  • Billedbog

Lene Hau stopper lyset

Billedbog om den verdensberømte danske forsker Lene Hau, hvis nysgerrighed førte til en stor opdagelse. En bog for nysgerrige børn mellem 5 og 7 år
Læs mere
  • Billedbog

Lene Hau stopper lyset