Mandagssalon: Hvor er hjem i litteraturen?

Marit og Nanna anbefaler bøger om forskellige slags HJEM

Bibliotekets tema i efteråret er HJEM. I Mandagssalon den 11. september anbefalede vi, Nanna og Marit, bøger om at flygte fra sit hjem, om at udvide sit hjem, om at føle sig hjemme et fremmed sted og om at finde et hjem langt væk fra der, hvor man troede, det var. 

Kamilla Hega Holst: "386"

"386" er et trekantsdrama fyldt med hemmeligheder, skyldtynget begær, koder der skal regnes ud, rødvin og Talking Heads. Mai og Johan bor sammen i en stor villa på Frederiksberg. De prøver at få et barn, men Mai er egentlig uengageret i projektet.

Pludselig dukker Johans ungdomsven Daniel op efter mange år i USA, og det er som om, han udfylder et tomrum i det store hus og bringer en fest ind i hverdagens systemer. Han kan bringe parret tættere på fortidens hemmeligheder, men skaber uro i hjemmet, der før var pænt og ryddeligt – i hvert fald set udefra.⁠

Mød Kamilla Hega Holst hjemme hos Jane i Herlev den 27. september.

Helle Helle: "Hafni fortæller"

Hafni fortæller...at hun skal skilles. Helle Helle har begået endnu en genistreg – mere udfordrende sprogligt end i for eksempel "Dette burde skrives i nutid" og "Rødby-Puttgarden". "Hafni fortæller "er en slags uofficiel tre'er efter "De" og "Bob", og Hafni er da også en biperson i "de", hvor hun optræder som hovedpersonens gymnasieveninde.

I "Hafni fortæller" er Hafni netop blevet skilt og drager ud på en smørrebrødsrejse gennem Danmark for at prøve at udleve noget af det, hun har gået og drømt om i mange år. Det bringer hende i en masse problemer, der inkluderer vådt vasketøj, for meget snaps, orange badebukser og en glemt mobiltelefon. 

Claire Keegan: "Omsorg"

Claire Keegans roman "Omsorg" er et 80 siders langt læsekram. Om en pige, der bliver sendt på sommerferie hos et ægtepar uden børn, fordi hendes egen familie ikke har hverken råd eller overskud.
Det her ægtepar tager så godt imod pigen, der ikke har fået noget som helst at vide om, hvorfor hun er blevet taget væk fra sin egen familie. Men hun er tillidsfuld, nok fordi både manden og kvinden også viser hende tillid, og altså først og fremmest omsorg.

Pigen bliver hos ægteparret henover en lang, fantastisk sommer, hvor de kommer tæt på hinanden. Jeg nød især at læse om, hvordan konen tager pigen med i dagens gøremål på gården, og hvordan de tager hende med til en begravelse hos en af nabomændene, og især med ind til byen, hvor de både køber nyt tøj, brevpapir, kød og slik til sidst. Det mindede mig lidt om Vimmerby.

I foråret blev romanen filmatiseret med titlen "The Quiet Girl", som absolut også er et kig værd.

Ali Smith: "Andre tider"

Vi er i England i 2021. Sandy Gray, en billedkunstner midt i livet, frygter at smitte sin skrøbelige far med corona. Derfor vil hun heller ikke se nogen mennesker, hun har i det hele taget besluttet sig for at melde sig ud af samfundet. Indtil hun modtager et mystisk opkald fra en fjern bekendt. Kvinden i røret har brug for Sandys hjælp til at løse en gåde, der hænger sammen med en gammel lås, der er smedet i senmiddelalderen.

I 1500-tallets England strejfer en forældreløs pige rundt. Det er mørke tider: Epidemier raser, brutalitet og barbari råder. Pigen kommer i lære hos en kvindelig smed, og det er netop smedekunsten og et uventet venskab, der holder hende oppe.

Betty Frank Simonsen: "København, sommer"

Betty Frank Simonsen debuterer med en legende og berusende roman om forelskelse over en varm sommer i hovedstaden. 20-årige Cleo har efterladt sit liv hjemme i Jylland og er landet på Enghave Plads midt på Vesterbro, hvor hun forsøger at føle sig hjemme i et værelse, hun lejer hos den halvtredsårige, nyskilte June. June fumler rundt i midten af livet med rødvin og yoga og veninder, og så tager hun vejret fra Cleo, som hun aldrig har oplevet det før.

En bog om forelskelse, sommerkøbenhavn, spirende lesbisk kærlighed. 

Ditte Holm Bro: "Girls of Dust / Hver gang du trækker vejret indånder du støvet fra vores knogler"

I "Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler", der lige er blevet nomineret til Romanprisen 2023, kommer vi helt tæt på to husmødre i 50'ernes Vestjylland en helt almindelig dag i deres liv.

Kvinder fastlåst i deres ægteskab, længslen efter et andet liv, det hårde, rituelle huslige arbejde og uforløst seksualitet er romanens centrale temaer. Selvom den foregår i 1958, er det ikke kun en historisk roman, for den beskriver en følelse af at være usikker og indespærret; følelser som mange mennesker vil kunne genkende. 

Mohamed Mbougar Sarr: "Menneskets dybeste erindring"

I 1930’erne skriver en afrikansk forfatter en bog, der bliver et kæmpe hit i Frankrig. Men hvorfor forsvinder han efterfølgende helt for aldrig mere at dukke op, hverken som forfatter eller menneske? Dette detektivarbejde forsøger en nutidig sort forfatter af mange krogede veje at opklare.  
En koloniroman med kunst, identietet og lidenskab som omdrejningspunkt.  

Eva Tind: "Citronbjerget"

Sui er halvt koreansk, halvt dansk. Hun har netop forladt sin mand, da hun arver sin ukendte bedstefars hytte på et citronbjerg i Korea. Hun forlader Danmark og begiver sig ud på en rejse for at opdage sine rødder, bearbejde sit ægteskab og moderskab, samtidig med at hun forsøger at genfinde sig selv. 
En identitetsroman. 

Sofie Riis Endahl: "Vi dør alligevel snart"

Mads kæmper for at forlade Jehovas Vidners snærende bånd, mens Vibe ønsker at blive en del af den trygge relation. Men det er ikke så ligetil, hverken at komme fri eller tilknytte sig til et stærkt dominerende på forhånd givet fællesskab. En roman om unge mennesker, der famler i verden med kærlighed, ensomhed og social kontrol. 

En fortælling om menneskelige relationer. 

Vibe Termansen: "I skyggen af Rusland: en historie om imperier og interessesfærer"

Hvorfor gik Rusland ind i Ukraine? Det spørgsmål forsøger historikeren Vibe Termansen at besvare i bogen, der tager læseren med tilbage til Sovjetunionen og Vestens historiefortælling fra mellemkrigstiden og frem. En bog om magtkampe, ære, alkohol, respekt og foragt… tilsat drys af ironi og sort humor. 

En historisk fagbog om national selvforståelse. 

Keld Conradsen: "Byen og havet"

Jeg-fortælleren konfronteres af sin fortid, da han arver en gammel kasse med breve fra en slægtning til sin forsvundne ungdomsven. 

Men hvorfor skal netop han have disse breve? Og hvad er det med vennen Arvid, der i sin tid boede på en båd og ikke vil væk derfra? Og hvorfor begik hans mor selvmord?  

En roman om venskaber, relationer og kønsforhold. 

Pablo Llambías: "Parcelhus"

Jeg-fortælleren er på vej til 40-års jubilæum med sin folkeskoleklasse. Turen og mødet med de gamle klassekammerater bliver en tur ned ad memory lane til parcelhuskvarteret ved Aalborg, hvor far og mor var professionelle kunstnere, far var argentinsk, og hjemmet var helt almindeligt og alligevel noget helt andet end hos de jævnaldrende. 

En roman om tidsånd, velfærdsstat og tilhørsforhold. 

Materialer
Kamilla Hega Holst: 386
  • Bog

386

Da Mai og Johan lader Johans barndomsven, Daniel, flytte ind i deres hus, vendes der op og ned på deres liv. Daniels tilstedeværelse slår sprækker imellem dem, for hvor godt kender de egentligt hinanden? Sitrende trekantsdrama om hemmeligheder i parforholdet for læsere af nordiske romaner og domestic noir
Læs mere
  • Bog

386

Helle Helle: Hafni fortæller : roman
  • Bog

Hafni fortæller : roman

Af Helle Helle (2023)
Stilistisk raffineret roman om midaldrende Hafni, der forlader sin mand og tager på roadtrip i Danmark. Til fans af Helle Helle og læsere af minimalistisk litteratur om hverdagsliv, skilsmisse og følelser
Læs mere
  • Bog

Hafni fortæller : roman

Af Helle Helle (2023)
  • Bog

Omsorg

Af Claire Keegan (2022)
En lille pige sendes i pleje på en gård i Irland. Væk fra hjemmets mange søskende og fattigdom. På gården mødes hun af en varme og omsorg, hun ikke har oplevet før. Men et møde med en nabokone rokker ved idyllen. Kortroman til læsere af smukke og poetiske historier
Læs mere
  • Bog

Omsorg

Af Claire Keegan (2022)
  • Bog

København, sommer : roman

En varm sommer flytter 20-årige Cleo fra Kolding til Enghave Plads, hvor hun bor til leje på et værelse hos den midaldrende terapeut June. Det bliver en livsomvæltende sommer, hvor Cleo cykler rundt i byen og lærer både den og sig selv bedre at kende. Velskrevet roman til læsere af dansk litteratur
Læs mere
  • Bog

København, sommer : roman

  • Bog

Andre tider : roman

Af Ali Smith (2023)
Sandy bliver ringet op af en tidligere studiekammerat, som hun ikke har haft kontakt med i mange år. Hvad der starter som en enkelt telefonsamtale, udvikler sig ud over alle grænser. Til læsere af litterære og eksperimentelle samtidsromaner
Læs mere
  • Bog

Andre tider : roman

Af Ali Smith (2023)
Ditte Holm Bro: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler : roman
  • Bog

Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler : roman

Af Ditte Holm Bro (2023)
Romanen følger svigerinderne Valborg og Johanne på én skæbnesvanger dag, den 22. december 1958, hvor deres fortællinger flettes sammen. For læsere af eksistentielle romaner med stærke kvinder i fokus
Læs mere
  • Bog

Hver gang du trækker vejret, indånder...

Af Ditte Holm Bro (2023)
  • Bog

Menneskets dybeste erindring : roman

En fortryllende dannelsesroman med indbygget detektivhistorie, en rå skildring af kolonialismens vilkår og konsekvenser og en enorm kærlighed til litteraturens væsen. For læsere af international verdenslitteratur
Læs mere
  • Bog

Menneskets dybeste erindring : roman

  • Bog

Citronbjerget : roman

Af Eva Tind (2023)
Den 50-årige forfatter Sui forlader sin mand uden helt at være klar over hvorfor. Da hun modtager et brev om, at hendes bedstefar er død, og hun har arvet hans hytte på Citronbjerget i Korea, rejser hun dertil, skriver og bearbejder skilsmissen. For læsere af ny dansk kvalitetslitteratur med magiske og lyriske elementer
Læs mere
  • Bog

Citronbjerget : roman

Af Eva Tind (2023)
  • Bog

Vi dør alligevel snart

Mens Mads kæmper for at komme ud af Jehovas Vidners snærende bånd, kæmper Vibe for at blive en del af det trygge fællesskab. Tankevækkende YA-roman for både unge og voksne med interesse i sekter og menneskelige relationer
Læs mere
  • Bog

Vi dør alligevel snart

  • Bog

I skyggen af Rusland : en historie om imperier og interessesfærer

Af Vibe Termansen (2023)
Med et historisk og centraleuropæisk fokus fortælles der om baggrunden for Ruslands invasion af Ukraine. Til læsere med interesse for østeuropæisk historie og krigen i Ukraine
Læs mere
  • Bog

I skyggen af Rusland : en historie om...

Af Vibe Termansen (2023)
  • Bog

Byen og havet

Af Keld Conradsen (2022)
I 1960'erne gør en geologistuderende en stor og banebrydende opdagelse. Men da hun både er kvinde og enlig mor, bliver hendes videnskabelige resultater ikke anerkendt, og hun ender med at tage sit eget liv. Mange år senere dukker hendes historie op. For læsere af romaner med et videnskabeligt afsæt
Læs mere
  • Bog

Byen og havet

Af Keld Conradsen (2022)
  • Bog

Parcelhus : roman

Af Pablo Llambías (2023)
Med afsæt i barndommens by Gug ved Aalborg går Pablo Llambías på opdagelse i sin egen og menneskehedens historie. En stort anlagt historie til romanlæsere
Læs mere
  • Bog

Parcelhus : roman

Af Pablo Llambías (2023)