Månedens digt: Det regner og jeg er alene

I juli måned læser vi Caspar Erics "Nye Balancer"

"Benene spjætter og jeg hvisker til regnen⁠ / at det måske er okay med ekstra ost i dag⁠"⁠

Sådan slutter digtet "Det regner og jeg er alene" fra Caspar Erics "Nye balancer", der udkom i februar med genrebetegnelsen "handicapdigte".

Jeg kan især godt lide det her digt, fordi det at spise pizza og se film på sofaen fylder ok meget i hans tidligere digtsamlinger, og i den nye får vi et helt nyt perspektiv på den handling. At det også er en måde at restituere på, at gemme sig, at slappe af i to ben, der indimellem mister balancen. Man kan ikke glide på en sofa. ⁠

Digtet begynder sådan her:

"Det regner og jeg er alene"

"På vej ned efter junkfood i en lækker regn.⁠
Måden jeg tøver på fordi kantstenen er glat.⁠
Ben er nogle gange mere upraktiske end hjul.⁠
Det er et dagligt arbejde at passe ind.⁠
Min kærlighed til pizza og film på sofaen er:⁠
et personlighedstræk og camouflage i ét.⁠
Jeg fortæller aldrig mine venner ⁠
om smerter i ryggen⁠
eller den døde tid som jeg bruger på gulvet.⁠
Ingen gider høre dig whine."⁠

Materialer
  • Ebog

Nye balancer : handicapdigte

Eksistentielle "handicapdigte" om at have en handicappet krop i de raskes verden. Om at kæmpe med egne dæmoner og glimtvis bitter indsigt og om at være punktvis vred og magtesløs i at kontrollere de nære relationers syn på kroppen og mennesket indeni. For alle læsere med og uden et handicap
Læs mere
  • Ebog

Nye balancer : handicapdigte

Caspar Eric (f. 1987): Nye balancer : handicapdigte
  • Bog

Nye balancer : handicapdigte

Eksistentielle "handicapdigte" om at have en handicappet krop i de raskes verden. Om at kæmpe med egne dæmoner og glimtvis bitter indsigt og om at være punktvis vred og magtesløs i at kontrollere de nære relationers syn på kroppen og mennesket indeni. For alle læsere med og uden et handicap
Læs mere
  • Bog

Nye balancer : handicapdigte