Månedens digt: Vi kan så let glemme at vi er dem vi er
Månedens digtuddrag er fra Naja Marie Aidts digtsamling "Alting blinker" fra 2009.
Dengang boede forfatteren i New York, og digtsamlingen har derfor mange tanker om forskellen på at være ude og hjemme – og at betragte new yorkernes hverdag og ritualer og sammenligne dem med de danske.
Hermed runder vi vores tema om "Hjem" af for denne omgang. I digtet er jeg'et på ferie i Danmark om sommeren:
"Så pludselig bøgeskov, helt grønt bag de blundende øjne
en hind springer over den stampede jordvej
her lugter af syre og mos og kinden mod bark, solregn
mellem stammer, jeg er hjemme og hører Østersøen
slå mod store sten langt borte er jeg hvilende som en
fe eller en heks i skovbundens dufte
vi kan så let glemme at vi er dem vi er
at vi er, men der skal bare et lille signal til
at vække den slumrende, som nu, i skoven, for
HØR NU er det ikke sang og bægerklang
der lyder i de grønne sale?"
(ovenstående er et uddrag af et længere digt)
