En STOR lytteoplevelse

11.03.24
... og en violinkoncert man ikke kommer uden om

Til forårets klassiske lytteklub på Herlev Bibliotek den 17. april klokken 19.00 vil vi sammen fordybe os i Mendelssohns smukke og lyriske violinkoncert.

Musikbibliotekar Marit Skovbakke Juhl giver på aftenen en grundig introduktion, så selv et utrænet øre kan opleve musikken på en helt ny og særlig måde.

Læs mere her på Herlev Biblioteks hjemmeside, hvor du også kan bestille billetter.

Men hvem er komponisten Mendelssohn?

Hvad hedder han?

Lad os starte med navnet. Hedder manden Felix Mendelssohn eller Felix Mendelssohn-Bartholdy? Det kan man blive i tvivl om, for begge navne bruges.

Felix blev født tysk-jødisk i 1809 og navngivet det jødiske navn Mendelssohn. På grund af datidens antisemitisme konverterede forældrene til kristendommen og tilføjede navnet Bartholdy.

Af praktiske grunde, og fordi navnet ellers bliver så langt, omtales han oftest bare som Mendelssohn, selvom det korrekte navn altså er Mendelssohn-Bartholdy.

Hvem var han som komponist?

Mendelssohn-Bartholdy var en meget produktiv komponist og det helt fra barnsben, hvor han tidligt både skrev og opførte musik offentligt. Han var lidt af et naturtalent og populær i sin samtid, hvor han blandt andet gjorde den ellers glemte komponist, Johann Sebastian Bach, folkekendt.

Mendelssohn-Bartholdy rejste, først med familien og senere alene, Europa tyndt, hvor han gav koncerter og periodevis bosatte sig, fandt inspiration blandt ligestillede og komponerede værker, der faldt i manges smag. Han faldt delvist til ro i Leipzig, hvor han blev en af musikhistoriens første fastansatte dirigenter.

Mendelssohn-Bartholdy blev kun 37 år gammel, men var produktiv gennem stort set hele sit liv. Han fik stor betydning for mange mennesker, heriblandt H.C. Andersen.

Den store violinkoncerten

"Koncert for violin og orkester i e-mol, opus 64" blev til forholdsvis sent i Mendelssohns liv. Den blev færdigkomponeret i 1844 og uropført året efter i Leipzig med den danske komponist Niels W. Gade som dirigent. Mendelssohn havde ikke selv tid!

Violinkoncerten er meget lyrisk, varm og smuk i sit udtryk, og det er måske derfor, at det er en af de mest elskede violinkoncerter hos både solister og publikum. Oftest omtalt som ”en af de fem største”.

Koncerten har fire satser, der stort set glider over i hinanden. Mendelssohn afskyede nemlig, hvis nogen formastede sig til at klappe mellem satserne.

 

Facts om Mendelssohn-Bartholdy

  • Mendelssohn blev født i 1809 og døde 37 år gammel i 1847.
  • Felix var en stor barnestjerne på både klaver og som komponist. I barndomsårene måske mere talentfuld end Mozart.
  • Musikken var relativt konservativ set i forhold til sin musikperiode.
  • Felix havde en søster, Fanny, der også har plads i musikhistorien.
  • Mendelssohns største hits for eftertiden er violinkoncerten og bryllupsmarchen fra ”En skærsommernatsdrøm”; et stykke musik, der ofte bliver spillet, når det nygifte par går ud af kirken.

Oplev musikken sammen med andre

Hvis du vil blive meget klogere på Mendelssohn og den berømte violinkoncert, så kom til vores klassiske lytteklub den 17. april. Vi skal både lytte til musikken og lære en masse om den.

Alle er velkomne; garvede lyttere af klassisk musik og helt nye og nysgerrige.

Læs mere om lytteklubben og hent (gratis) billet her.

Vil du vide mere eller andet?

Har du musikspørgsmål, er du til enhver tid velkommen til at skrive til musikbibliotekar Marit Skovbakke Juhl på msj@herlevbibliotek.dk.

Marit kan skaffe det meste fra hele landet, som noder eller særlige indspilninger, viden om musikere eller perioder, musikterori og meget mere.

Materialer
Felix Mendelssohn-Bartholdy: Koncert for violin og orkester, e-mol, opus 64 (Siranossian)
  • Cd (musik)

Koncert for violin og orkester, e-mol, opus 64 (Siranossian)

Læs mere
  • Cd (musik)

Koncert for violin og orkester, e-mol...

Felix Mendelssohn-Bartholdy: Koncert for violin og orkester, e-mol, opus 64 (Faust)
  • Cd (musik)

Koncert for violin og orkester, e-mol, opus 64 (Faust)

Læs mere
  • Cd (musik)

Koncert for violin og orkester, e-mol...

Felix Mendelssohn-Bartholdy: Koncert for violin og orkester, e-mol, opus 64 (Mutter)
  • Cd (musik)

Koncert for violin og orkester, e-mol, opus 64 (Mutter)

Læs mere
  • Cd (musik)

Koncert for violin og orkester, e-mol...

Felix Mendelssohn-Bartholdy: Symfonier for strygeorkester (Raudales)
  • Cd (musik)

Symfonier for strygeorkester (Raudales)

Læs mere
  • Cd (musik)

Symfonier for strygeorkester (Raudales)