""

Frygter du også misinformation?

23.02.24
Hver tredje dansker er bekymret for forkerte oplysninger på nettet, og flere finder tonen for hård. Hvordan kan vi gøre det bedre?

Center for sociale medier, tech og demokrati har netop lanceret undersøgelsen ”Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme”. Undersøgelsen viser generelt, at mange danskere ikke synes, det står for godt til med vores kommunikation på internettet. Og det kan begrænse den demokratiske samtale.

Hver tredje af de danskere, der blev spurgt i undersøgelsen, frygter misinformation og desinformation på nettet – altså forkerte oplysninger, der måske ikke deles af ond vilje, og så også helt bevidst vildledende information.

Samtidig er mange danskere bekymrede for de sociale mediers algoritmers påvirkning af, hvad vi præsenteres for på internettet:
Algoritmer styrer, hvad vi ser på de sociale medier. Sociale medier som Facebook og Instagram viser os ikke tilfældigt indhold eller kun og alt indhold fra de personer og konti, vi følger. Algoritmerne præsenterer os for indhold, der ligner det, vi før har vist interesse for. På den måde ser vi mest af alt bare mere af det samme, og vi præsenteres ikke i særligt høj grad for forskellige liv, holdninger og vinkler. 

Hård tone holder os væk

Undersøgelsen fra Center for sociale medier, tech og demokrati viser også, at to tredjedele af danskerne mener, at de offentlige samtaler online er meget polariserede. Tonen er hård, og vi står langt ude på yderfløjene og råber af hinanden, uden at søge reel dialog eller nuancer. Og det kan afskrække mange fra at ville deltage i debatten – og dermed svække den demokratiske samtale. 

I Kulturministeriets pressemeddelelse om undersøgelsen udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
”Vi er netop gået ind i et af de vigtigste valgår i historien. Omkring halvdelen af verdens befolkning skal i løbet af 2024 til stemmeurnerne. Udfordringen med mis- og desinformation på nettet er massiv, og det er tydeligt, at danskerne tager det enormt alvorligt.” 

Hvordan kan vi gøre det bedre?

Vi har her samlet en række bøger, der stiller skarpt på den demokratiske samtale, misinformation og den digitale dannelse, så du kan blive klogere på emnet – og vi måske sammen kan gøre det lidt bedre.

God læselyst.

Materialer
Svend Brinkmann, Tor Nørretranders, Rane Willerslev: Samtalekur : alt det, vi ikke kunne tale om : en samtalebog
  • Bog

Samtalekur : alt det, vi ikke kunne tale om : en samtalebog

Svend Brinkmann, Rane Willerslev og Tor Nørretranders krydser igen tanker og egoer. Denne gang søger de, i en samtalebog, at finde svar på selve samtalens natur, struktur og fordele som kommunikationsform
Læs mere
  • Bog

Samtalekur : alt det, vi ikke kunne t...

  • Bog

Os og dem : identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter

Analyse af identitetspolitiske positioners historie og præmisser. Der ses kritisk på mærkesager omkring køn, feminisme, multikulturalisme, race og sociale og kulturelle positioner. Forfatterne mener at billedet af en krænkelsesparat ungdom er overdrevet, og der argumenteres for, at flere krænkelsessager fra medierne er base...
Læs mere
  • Bog

Os og dem : identitetspolitiske akser...

  • Bog

Smalltalk - ja tak! : en bog for alle, der ønsker at åbne munden og hjertet noget mere

En bog om samtalens fordele og opfordring til at tale mere. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at uddybe kendskabet til smalltalk og hvorfor det er vigtigt at være et kommunikativt menneske
Læs mere
  • Bog

Smalltalk - ja tak! : en bog for alle...

  • Bog

Nok : mit møde med had og mobning på sociale medier, og hvordan vi lærer at håndtere det

Af Silas Holst (2022)
Forfatteren, der bl.a. er kendt fra tv, undersøger omfang og virkning af mobning og hadkommentarer på sociale medier. Samtaler med forskellige ressourcepersoner giver flere perspektiver og gode råd. For læsere med interesse for digital etik og mobning
Læs mere
  • Bog

Nok : mit møde med had og mobning på ...

Af Silas Holst (2022)
  • Bog

Tak for kaffe : den svære kunst at tale sammen

Af Özlem Cekic (2021)
Dialogkaffe er forfatterens betegnelse for åben, anerkendende samtale, også med de personer man er allermest uenig med. Til læsere der gerne vil lære om fordomsfri og brobyggende samtale
Læs mere
  • Bog

Tak for kaffe : den svære kunst at ta...

Af Özlem Cekic (2021)
  • Bog

10 tanker om digital dannelse

Digitale teknologier er en naturlig del af alle danskeres uddannelse, arbejdsliv og sociale liv, på godt og ondt. Denne bog diskuterer vores daglige brug at medier og teknologi, og den betydning det har for vores relationer til hinanden. For alle med interesse i den digitale verdens betydning for vores samliv, deriblandt unde...
Læs mere
  • Bog

10 tanker om digital dannelse

  • Bog

Unge stemmer i det digitale demokrati

Om de unges demokratiske dannelse og demokratiets udvikling i den digitale tidsalder. Bogen kan læses af alle, der ønsker at blive klogere på, hvordan unge opnår viden om og indflydelse på demokratiet
Læs mere
  • Bog

Unge stemmer i det digitale demokrati

  • Bog

Hjernen i den digitale tidsalder

(2021)
En forskningsorienteret bog om hjernen i den digitale verden. Henvender sig til læsere, som interesserer sig for hjerneforskning
Læs mere
  • Bog

Hjernen i den digitale tidsalder

(2021)