Hanne Svendsen Holme

Hannes italienske sommerlæsning

09.08.18
Turen gik til Italien – Hanne anbefaler tre romaner med afsæt i støvlelandet.

”Bjerget ” af Lucca D’Andrea 

Jeg fik faktisk lyst til at opleve Sydtyrol efter læsningen af spændingsromanen  ”Bjerget” . En ung amerikansk filmmanuskriptforfatter, Jeremy Sallinger, kommer blandt andet af familiemæssige  til en lille idyllisk, tyrolsk  bjerglandsby grunde (hans hustru kommer fra området). Her skal han lave dokumentaroptagelser af redningsaktioner i det bjergrige område. 

Det begynder alt sammen meget godt, men sådan bliver det ikke ved. Tre gamle uopklarede mord, fortielser og løgne er ved at fortære Sallinger i hans søgen efter sandheden. Sandheden er ikke altid lige køn, men Sallinger kommer hel ud på den anden side. Og Sydtyrol er stadig smuk og fascinerende.

”Mussolini-kanalen” af  Antonio Pennacchi 

En farverig slægtskrønike om den store familie Peruzzi . Beretningen spænder over et halvt århundrede og fører os gennem en tid med en spirende og efterhånden altdominerende fascisme, død, fødsler, bryllupper, familiefejder og verdenskrige. Med Mussolini-kanalen afvandes et sumpet og myggebefængt område syd for Rom, så fattige fæstebønder fra nord – herunder Peruzzierne – kan få foden under eget bord på gård nr. 517.

”Italiensvej ” af Anna Grue faust 

Anna Grue er nok så meget kendt for sine veldrejede krimier. ”Italiensvej” er ikke en krimi – men den er voldsomt spændende.
En ung italienerinde, Vittoria, kommer i 1958 til København i sin funklende nye Fiat 500. Med sig har hun sin få måneder gamle søn som eneste bagage. Bærer Vittoria på en hemmelighed eller to? Hvorfor forlod hun Rom? Hvordan vil hun kunne skabe et liv for sig og den lille i dette land højt mod nord?