Hvilke bøger kan du glæde dig til i 2018?

Tre formiddage i løbet af foråret kan du helt eksklusivt på indblik i årets kommende bøger.

Vi har inviteret 7 danske forlag, små og store, til at komme og præsentere Jer helt VIP-agtigt for deres kommende bøger under titlen "Fingeren på pulsen".  Alle forlagsmøder er kl. 9 - 10.30 på balkonen på Herlev Bibliotek, vi serverer en croissant og en kop kaffe. Her er datoer og beskrivelser af de forlag, du kan møde: 

Onsdag d. 7. februar : Gyldendal og Kronstork

Kronstork  er et passioneret forlag, der beskriver sig selv som et forlag, der gerne vil være med til at foreslå en dagsorden – litterært og i forhold til alt det udenom – verden, samfundet og hvad der ellers findes. Kronstork udgav i 2017 for eksempel den prisbelønnede roman "Vi er vel helte" af Liv Nimand Duvå. 

Gyldendal er Danmarks ældste og største forlag, de har udgivet alt fra Tove Ditlevsen til den nye biografi om kronprinsen. 

Tirsdag d. 20. marts: Gladiator, Etcetera og Politikens Forlag

Gladiator er både et forlag og en skriveskole, de skriver selv at litteratur er "noget levende, en organisme, som er i bevægelse, som udvikler sig. For ligesom litteraturen selv er i forandring, for hver ny bog, sådan er også læsningen i forandring, og litteraturens omløb med ny teknologi og nye samarbejdspartnere ... " De udgiver en masse ny dansk litteratur, både debutanter og etablerede som fx Josefine Klougart samt Sandalserien med oversete klassikere. 

Etcetera oversætter og udgiver fransk litteratur, f.eks. den anmelderroste roman "Voldens historie" af den unge franskmand Èdouard Louis. Forlaget skriver: "Vores ambition er at skabe en større bredde på det danske bogmarked og introducere nogle af alle de dygtige og spændende forfattere, der i disse år bliver udgivet i Frankrig. For her gemmer sig masser af fantastiske fortællinger, skrevet i et ofte meget poetisk sprog, som gør dem til en oplevelse i sig selv at læse."

Politikens Forlag kender du måske bedst fra "Turen går til..."-bøgerne, men det er for eksempel også dem, der står bag bestselleren "Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr og "Planen" af Morten Pape. 

Tirsdag d. 15. maj: Rosinante&Co og Batzer&Co

Batzer&Co har både klassikerudgivelser og spændende nye forfattere. De skriver selv, at de udgiver bøger med hjertet, og deraf er både kommet nordisk råds litteraturprisvinder Jón Kalman Stefánsson, store norske forfattere som Per Petterson og Tomas Espedal samt den tyske Judith Hermann (litteraturformidler Nannas yndlingsforfatter) 

Rosinante&Co har både internationale forfattere som Ken Follet og Jojo Moyes, en veletableret klassikerserie og danske bestsellere som Helle Helle, Jesper Wung-Sung og Christina Hesselholdt i stalden. 

Materialer
Liv Nimand Duvå (f. 1987): Vi er vel helte : roman
Reservér
  • Bog

Vi er vel helte : roman

Af Liv Nimand Duvå (f. 1987) (2017)
Læs mere
Josefine Klougart: New forest : roman
Reservér
  • Bog

New forest : roman

Af Josefine Klougart (2016)
Læs mere
Emmanuelle Richard (f. 1985): Letheden : roman
Reservér
  • Bog

Letheden : roman

Af Emmanuelle Richard (f. 1985) (2015)
Læs mere
Morten Pape (f. 1986): Planen : roman
Reservér
  • Bog

Planen : roman

Af Morten Pape (f. 1986) (2015)
Læs mere
Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer natten
Reservér
  • Bog

Sommerlys og så kommer natten

Af Jón Kalman Stefánsson (2009)
Læs mere
Judith Hermann (f. 1970): Alice
Reservér
  • Bog

Alice

Af Judith Hermann (f. 1970) (2011)
Læs mere