Om dette event
Den sande historie om Titanic
Den 10. april 1912 sejlede skibet Titanic fra Southampton ud på sin jomfrurejse mod New York.
Ombord var både fattige, håbefulde migranter og nogle af datidens rigeste mennesker. Titanic var det største og mest luksuriøse skib, der nogensinde var blevet bygget – og det var endda blevet erklæret synkefrit.
Men blot fire dage senere ramte Titanic et isbjerg og sank inden for tre timer. Et stort drama udspillede sig ombord, og historien om denne nats begivenheder har levet videre i adskillige bøger og film.
Kom og hør den virkelige historie bag nogle af myterne om Titanic. Foredraget ved Anders Henriksen kommer blandt andet ind på mange af de personlige skæbner, datidens migration til ”den nye verden”, den uskrevne regel om kvinder og børn først, fundet af vraget i 1985, danske relationer til katastrofen og Titanics rolle og betydning som myte og fortælling i dag.
Vi serverer kaffe og desserter fra det ægte Titanics menu.
Køb billet senerst fredag den 26. april.