""
Illustration af Litteratursiden.dk

Kvindernes kamp i skønlitteraturen

8. marts med masser af lækker læseinspiration

Kvindernes Internationale Dag, i folkemunde Kvindernes Kampdag, markerer kampen for ligestilling, mangfoldighed, retfærdighed og synlighed for kvinder og andre køn.

Fra den første kampdag til nu

8. marts blev i første omgang kaldt Kvindernes Agitationsdag, da den blev stiftet på en kvindekongres i 1910. Senere genoptog den nye kvindebevægelse i 1960'erne traditionen for kampdagen og omdøbte den. Dagen er en officiel FN-dag med det engelske navn "International Women's Day". 

Siden de første fejringer af 8. marts har historien ændret sig markant, og både nye og gamle mærkesager er presserende i nutiden. Hvor de første feminister blandt andet kæmpede for stemmeret i starten af 1900-tallet, og rødstrømperne kæmpede for blandt andet fri abort i 1960'erne, centrerer kvindekampen sig i dag om retten til eget krops- og kønsudtryk og retten til at færdes sikkert.
Samtidig er retten til abort dog igen udfordret flere steder i verden, blandt andet i USA. Historien gentager sig, og ingen sejr er sikker.

Til de mange 8. marts-arrangementer i 2024 vil man også kunne høre slagord som: "kvindekamp er klassekamp" og "trans rights are human rights". 

Inspiration i litteraturen

8. marts handler om mange facetter af ligestilling og om minoriteter på tværs af køn, klasse, etnicitet, religion og seksualitet. 
Der er meget at kæmpe for, og som altid er der hjælp at hente i litteraturen. 

Vi har samlet de bedste romaner og digte, og en smule faglitteratur, der inspirerer, udfordrer og fantaserer om et mere ligestillet samfund. God kampdag og god læselyst. 

Kvindekamp er klassekamp

Nye romaner om kvindeliv

Bøger der ændrede verden

Oversete mesterværker af kvindelige forfattere

Oprindeligt skrevet af Helsingør Kommunes Biblioteker