
Venskab for evigt?
20.05.20
Læs med dit barn om gode venner – på prøve, på tværs og på trods
Venskab er heldigvis et uudtømmeligt tema – både når det gælder billedbøger og højtlæsning.
Her er en lille håndfuld gode titler, jeg vil anbefale. Omdrejningspunktet er venskabet med alle de udfordringer, som må opstå, når man skal leve livet blandt andre. Vi er ikke ens – men derfor kan vi jo godt være venner!
Billedbøger om de gode og svære venskaber
- ”Frede flipper ud”, 3-6 år
Om vennerne Frede og Selma. Selvom man er rigtig gode venner, kan der godt opstå gnidninger, når man ikke vil det samme på samme tidspunkt.
- ”Frede og Selma og et meget højt træ”, 3-6 år
Selma er ny i børnehaven. Frede har en øv-dag. De to finder ud af, at de har fælles interesser og kan lide hinandens selskab.
- ”Vitello begynder i skole”, fra 5 år
Vitello glæder sig vildt til skolen, og det er en helt ny verden, han begiver sig ind i. Der er bogstaverne, de andre børn – og han kommer til at gå i klasse med Kamma.
- ”Rod og Bjørne leger gemmeleg", fra 3 år
Rod og Bjørne, er venner selvom de også er meget forskellige.
- ”Da Carl blev rasende”, fra 3 år
Det er temmelig irriterende, når søskende kommer på tværs, når man skulle lege med en ven.
Højtlæsningsbøger for de yngste skolebørn
- ”Ella Olsen indtager skolen”, fra 5 år
Engelsk børnebogsklassiker fra 1970’erne, redigeret og skrevet ind i en nutidig ramme.
- ”Milles nye ven”, fra 6 år
Mille synes, det er kedeligt, når veninden Sofie er syg. Men måske kunne den nye dreng i klassen også blive en ven?
- ”Ruth-Viola med bindestreg”, fra 5 år
En voldsomt humoristisk og fabulerende historie om Ruth-Violas ikke helt igennem nemme skole-debut.
Venner behøver ikke altid være synlige for andre. Det er Ruth-Violas ven Olé for eksempel ikke.
- ”Vi skal i skole!”, fra 5 år
Skolestart betyder start på mange og spændende ting – for eksempel er der nye venskaber, som skal etableres.
- ”Villads fra Valby i 0.V”, fra 5 år
Der er fuld fart på Villads. Også da han skal begynde i skolen.
Materialer